Familien Hassan
Familien Hassans liv er historien om et lukket underklasse-miljø og om Yahya Hassan – en af dette århundredes mest markante stemmer – der døde i en alt for ung alder. Intro 26.10 på Roskilde Bibliotek.
Familien Hassans liv er historien om et lukket underklasse-miljø og om Yahya Hassan – en af dette århundredes mest markante stemmer – der døde i en alt for ung alder. Intro 26.10 på Roskilde Bibliotek.
Baseret på bogen af samme navn af Steffen Stubager på initiativ af Abdullah Hassan
En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter den stemme, der udelukkende talte i store bogstaver – Yahya Hassans.
Yahya Hassans død i 2020 er lige så chokerende, som kometnedslaget fra hans debutlyrik var. Tilbage står Yahyas familie i sorg og chok. I Steffen Stubagers fængslende bog fra 2024, Familien Hassan, fortæller Yahyas mor og hans fire søskende, Kawther, Khadeeja, Abd Al-Salam og Abdullah, for første gang om Yahya og opvæksten i boligkvarteret Trillegården ved Aarhus. Deres historie viser et forsøg på at finde fodfæste i et mønster af rodløshed, flygtningetraumer, vold i familien, grov kriminalitet, anbringelser, bandemiljø, dødstrusler, fængslinger, samfundsmæssige sociale svigt og uforenelige parallelsamfund.
Det er stemmer, der rapporterer fra et lukket miljø, en del af det danske samfund vi sjældent hører om fra scenen. Familien Hassans historie er en nutidig Indenfor murene med nye nuancer.
Khadeeja:
“Der er noget i digtsamlingen, som I nok ikke bliver så glade for,” sagde Yahya. Ja ja, tænkte jeg. Hvem fanden gider høre på en perker?
Den prisbelønnede irakisk-danske instruktør Sargun Oshana dramatiserer denne fortælling om en fortiet virkelighed i dagens Danmark – det miljø som Yahya Hassans smerte og digte udsprang af. De fire søskende spilles af Ellaha Lack, Zere Celik, Arian Kashef og Wahid Sui, og den kurdiske sanger og musiker Rezwan Taha komponerer ny musik og sange og medvirker på scenen.
Vi har inviteret forfatter og foredragsholder Mads Mygind i samarbejde med Roskilde Bibliotek til at fortælle om Yahya Hassan og hans forfatterskab. Mads Mygind var ven med Yahya Hassan og inspirerede Yahya Hassen med sin egen lyrik, nemlig digtsamling FØR VI HAR SET OS OMKRING, hvori der indgår tre langdigte med versaler. Versalerne resonerede Yahya Hassans vrede og hans kommentar var ”Engang skriver jeg en hel fucking digtsamling med versaler” ”Ja, gør det” sagde Mads Mygind ”gør det”
Kom til et spændende og personligt oplæg af Mads Mygind mandag 26.10 på Roskilde Bibliotek. Billet på 25 kr. købes via roskildebib.dk. Bemærk, at introduktion og spilledato ikke finder sted samme dag!
Introduktion 26.10 kl. 19 på Roskilde Bibliotek - køb billet til 25 kr. her
Om bogen:
“Yahya Hassans to berømte digtbøger har fået et fremragende perspektiverende efterskrift.”
— WEEKENDAVISEN
“En læseværdig genfortælling af de omstændigheder, der bragte dette århundredes mest markante digter mod tinderne og siden mod afgrunden.”
— SOUNDVENUE
“Meningsfuld nuancering af postyret om Yahya Hassan.”
— BERLINGSKE
“Barsk, nøgtern og vigtig fortælling…”
— POLITIKEN
“En stærk øjenvidneberetning fra den danske sociale underklasse.”
— INFORMATION
Iscenesættelse og dramatisering: Sargun Oshana
Scenografi og lysdesign: Benjamin la Cour
Kostumedesign: Cengiz Güdücü
Komponist: Rezwan Taha
Producent; Det Kongelige Teater
Forveentet varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. 1 pause
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.